Vedtægter:
Indholdsfortegnelse:
1 - Betingelser for medlemskab.
2 - Hangarounds.
3 - Prøvetid.
4 – Nye prospects.
5 - Vest, mærker, “Colors” & anden ejendom tilhørende BULLIES MC DANMARK
6 - Chapter Officerer & deres pligter.
- 1 President.
- 2 Vice president.
- 3 Secretary.
- 4 Treasurer.
- 5 Sergeant at Arms.
- 6 Road Captain.
- 7 Tail Gunner.
7 - Disciplinering af officerer.
8 – Udmelding af BULLIES MC DANMARK.
9 - Eksklusion pga. dårlig opførsel.
10 – Etablering af nyt chapter.
11 - Opløsning af chapter.
12 - Etiquette på vejen.
13 - Møder & afstemninger.
14 - Permanent invaliditet.
15 - Pensionering.
16 – Tatoveringer & smykker.
17 - 1% reglen.
18 - Internet brug.
19 - Forhold til politi & lignende organisationer.
20 - Copyright.
1 - Betingelser for medlemskab.
For at starte som prospect hos BULLIES MC DANMARK, skal man have kørekort til MC & en motorcykel på mindst 500cc. (Dispensation kan gives for dette)
Hvis et Full patch medlem mister sit kørekort, skal denne generhverve kørekortet indenfor 1 år.
(Denne tidsfrist kan dog forlænges under særlige omstændigheder).
Du skal være minimum 18 år. (dette kan der ikke dispenseres for).
Der tolereres ingen former for brug af narkotika &/eller alkoholmisbrug.
En person kan kun blive prospect i et chapter, hvis der efter en afstemning er enighed i chapteret.
Kontingent betales hver d.1 i måneden til kassereren, og fastsættes af det respektive chapter.
Personer der tidligere har båret rygmærke i en anden klub eller sammenslutning, skal have forladt denne klub eller sammenslutning i good standing eller efterfølgende opnået good standing, før vedkommende kan optages som prospect i BULLIES MC DANMARK.
Personen må ikke have nogle forhold i sin fortid, som kan skade BULLIES MC DANMARK eller som kan forventes at skade BULLIES MC DANMARK på et senere tidspunkt.
Undladelse af at informere BULLIES MC DANMARK om tidligere livsstils problemer eller uærlighed omkring tidligere livsstil KAN resultere i en omgående eksklusion.
2 - Hangarounds.
Skal være fyldt 18 år.
Hvis der efter en afstemning i chapteret er flertal for det,
kan hangarounds begynde deres prøveperiode.
Hangarounds kan hverken deltage eller stemme til chaptermøder.
Hangarounds skal have læst & forstået vedtægterne.
Hangarounds har ikke stemmeret, dette er et privilegie som kun full patch medlemmer har.
Full patch medlemmer er ansvarlige for hangarounds opførsel, i deres respektive chapter.
Hvis der er problemer med en hangaround, forelægges problemet til næstkommende chapter møde.
Ved akutte alvorlige offentlige problemer/uoverensstemmelser kan et full patch medlem til en hver tid ophæve vedkommendes hangaround status & bede personen forlade BULLIES MC DANMARK omgående.
Hangaround ”colors” & mærker er BULLIES MC DANMARK’s ejendom & skal afleveres, når man forlader BULLIES MC DANMARK.
3 - Prøvetid.
Prøvetiden hos BULLIES MC DANMARK er på mindst 12 måneder.
Det er vores erfaring, at det er den tid det tager at lære folk rigtig at kende, samt vise sit værd.
Hvis et prospect mister sit kørekort, kan han ikke blive full patch medlem før kørekortet er generhvervet.
Som prospect har du ikke stemmeret til chaptermøderne, dette er et privilegie som full patch medlemmer har.
Enhver der bliver prospect skal have sig en mentor, som er et Full patch medlem som kan hjælpe prospects med spørgsmål & hvordan man opfører sig.
Full patch medlemmet er ansvarligt for at prøvemedlemmet får læst & forstået vedtægterne.
Prøvemedlemmer kan ikke starte et nyt chapter.
Som prospect har man en prøvetid på mindst 12 måneder, derefter stemmes der i chapteret om medlemmet kan blive full patch medlem, der skal være flertal om dette.
Prospect medlemmet må ikke være tilstede ved disse afstemninger.
Hvis der ikke er flertal for at prospect kan fortsætte til full patch, skal de der stemmer imod, give en begrundelse, derefter skal chapteret hjælpe medlemmet, til at forbedre sig. og så igen efter mindst 3 måneder kan der laves en ny afstemning.
4 – Nye prospects.
Ethvert Full patch medlem har ret til at foreslå et nyt Prospect medlem i chapteret & påtage sig mentor rollen for vedkommende.
Hangarounds kan selv ansøge om prøvemedlemsskab efter 6 måneder med hangaround status.
5 - Vest, mærker, ”colors” & anden ejendom tilhørende:
BULLIES MC DANMARK.
Vesten skal være en lædervest (alle farver & kombinationer er tilladt, dog kun mørkeblå kanter)
Der bæres kun klubbens & mc relaterede mærker på vesten, uden undtagelse!
Klubbens mærker, "colors" & anden ejendom fra BULLIES MC DANMARK er kun til låns & skal returneres hvis man forlader eller bliver ekskluderet fra klubben.
Hvis klubbens navn eller logo skal bruges til andet formål, skal det godkendes af bestyrelsen, det gælder F.eks. ved events, flag, T-shirts m.m.
Vest & mærker må ikke lægges på eller på anden måde røre jorden.
6 - Officerer & deres pligter.
1) - President:
Præsidenten skal lede alle møder, ved mindre han er forhindret fysisk eller af andre væsentlige årsager.
Præsidenten skal lytte til sager der er relevante for chapteret & tilråde, at de evt. bliver fremlagt ved næste møde.
Hvis sager ikke bliver fremlagt ved møde, skal han selv fremlægge dem.
Præsidenten har ret til at udvise diskretion over for sager & kan vælge ikke at bringe dem op, hvis han skønner, at det kan skade BULLIES MC DANMARK, internt eller offentligt.
Præsidenten skal træffe beslutninger på stedet, hvis der ikke er tid til at bringe en sag op for hele chapteret.
Officerer & medlemmer skal følge disse ordrer uden at stille spørgsmål & først bringe deres eventuelle tvivl op, når de er udenfor hørevidde af andre.
Sådanne sager kan bringes op ved næste chaptermøde eller et ekstraordinært chaptermøde.
Præsidenten har ret til at uddelegere pligter, opgaver samt træffe endelige beslutninger omkring ændring for planer for events osv.
Præsidenten er ikke medlemmernes personlige rådgiver eller ansvarlig for at udføre opgaver for officerer, som ikke passer deres pligter.
Præsidenten er ikke en diktator, kun en betroet leder.
2) - Vice president:
Vice præsidenten skal varetage præsidentens opgaver i tilfælde, hvor denne måtte være forhindret.
Vice præsidenten varetager alle opgaver, som tildeles ham af præsidenten.
Vice præsidenten er præsidentens højre hånd, derfor bør disse 2 officerer være i stand til at kommunikere & være på god fod med hinanden.
Vice præsidenten skal fungere som sparringspartner for præsidenten & skal rådgive ham efter bedste evne.
Vice præsidenten er næstkommanderende, & skal kunne løfte opgaverne hvis der bliver behov for det.
3) - Secretary:
Sekretæren skal tage referat af alle chapter-møderne.
Referater skal efterfølgende sendes til BULLIES MC DANMARK bestyrelse.
Sekretæren skal holde styr på hvornår folk er blevet medlemmer, samt hvornår prospects prøveperiode udløber.
Sekretæren skal have kopi af kørekort & forsikringspolice fra alle medlemmer, inden køre-sæsonen starter (reminder bliver sendt med i marts nyhedsmail).
Sekretæren står for at modtage e-mails & sende dem til de vedrørte parter.
Sekretæren står for at sende nyhedsmail til alle medlemmer.
4) - Treasurer.
Kassereren modtager kontingent, donationer, osv.
Kassereren holder regnskab med alle finansielle aspekter BULLIES MC DANMARK’s økonomi.
Kassereren sørger for at pengene bliver brugt til deres øremærkede formål, det kan være: opfyldning af baren, fester, gaver, fælles tur, produktion af BULLIES MC DANMARK merchandise, m.m.
Kassereren står for at betale alle klubbens regninger, til f.eks. husleje, forsikringer, leje af div. til events, osv.
Kassereren skal kontakte præsidenten med det samme at der er noget der ikke stemmer i regnskabet.
Det er udelukkende kassereren & præsidenten der har adgang til klubbens regnskaber (der vil blive fremlagt årsregnskab 1 gang årligt)
5) - Sergeant at Arms:
Er ansvarlig for ro & orden ved chapter-møder & events.
Assisterer Præsidenten i at løse chapter spørgsmål & uoverensstemmelser.
Assisterer chapteret i at indhente mærker, ”colors” & anden ejendom tilhørende BULLIES MC DANMARK,
hvis dette er nødvendigt.
Står for sikkerheden ved events & chaptermøder, når dette er nødvendigt.
Holder alt sikkerhedsudstyr i god funktionsmæssig stand.
Rapporterer chapter problemer & splid til præsidenten.
Opretholder offentlig adfærd, ord såvel som handling & rapporterer uregelmæssigheder til præsidenten, før han indleder korrigerende handlinger.
Hvis præsidenten ikke er tilstede bør han tage kontakt til VP. Hvis ingen af de to er tilstede bør han håndtere situationen efter egen bedømmelse & informere præsidenten efterfølgende.
Sergeant at Arms er hverken ”hitman” eller politibetjent.
6) - Road Captain:
Road captain har til opgave at holde runs & events velorganiserede & sørge for at køreturen forløber problemfrit, både ud & hjem.
Road Captain er ansvarlige for at tjekke sikkerheden på motorcyklerne & følgekøretøjer før kørsel.
Hvis disse ikke er i orden skal han sikre sig, at de bliver repareret eller udgår af kolonnen.
Road Captain Sørger for at være godt inde i motorcykelsikkerhed & færdselsregler.
Road Captain skal have basalt kendskab til motorcykler & mekanik.
Road Captain skal informere alle kørere af motorcykler & følgekøretøjer om rejseplaner & stop før køreturens start.
Road Captain tjener som ”blocker” men holder sig for øje at Road blocking er ulovligt i Danmark.
Hvis et chapter ikke har en Road Captain, skal præsidenten udnævne en fungerende Road Captain eller påtage sig den samlede opgave selv.
Road captain skal instruere alle deltagere om korrekt fremgangsmåde ved kolonne kørsel.
Road Captain er ikke ledere af kolonnen, dette ansvar påhviler Præsidenten.
7) - Tail gunner:
Tail gunner køre altid bagerst i en kolonne, & sørger for at alle kommer med under runs.
Hvis en person i kolonnen køre i stykker, er det tail gunner’s opgave at blive ved personen, til der er fundet en løsning på problemet.
Vi efterlader ALDRIG nogen alene!
Under almindelig kolonne kørsel, hvis der er motorstop eller lignende, skal Tail gunner sørge for at hele kolonnen stopper.
OBS!
Alle officerer er underlagt præsidentens ord, og præsidentens ord er altid endegyldigt.
Officer status kan kun opnås af full patch medlemmer, og afgøres af de resterende officerer.
7 - Disciplinering af officerer.
Hvis en officer ikke varetager sine opgaver som beskrevet i vedtægterne, skal dette fremlægges for den pågældende officer under næstkommende chapter møde.
Hvis de kritisable forhold ikke er bragt i orden indenfor 30 dage, kan den pågældende officer fratages sin officers titel ved en afstemning med et flertal.
En officers degradering berører kun medlemmets officers status, ikke status som full patch medlem.
8 - Udmelding af BULLIES MC DANMARK.
Hvis et medlem ønsker at melde sig ud af BULLIES MC DANMARK, skal de tilbagelevere deres "colors", mærker & anden ejendom tilhørende BULLIES MC DANMARK
Tidligere medlemmer af BULLIES MC DANMARK kan ikke søge medlemskab igen uden tilladelse fra BULLIES MC DANMARK'S BESTYRELSE og afstemning med flertal på førstkommende chapter møde.
Ovenstående mulighed gives kun én gang for et medlem.
Hvis et medlem én gang har forladt klubben & er vendt tilbage igen, kan dette ikke gentages
(dette er IKKE en svingdørs klub).
Hvis en officer har forladt klubben & vælger at komme tilbage, kan vedkommende ikke komme tilbage i sit chapter som officer, ved mindre der er flertal for det ved førstkommende chapter møde.
Hvis et medlem, som er ved at trække sig tilbage fremsætter nedsættende eller bagvaskende udtalelser om medlemmer eller klubben som helhed & dette kan bevises, træder indholdet af denne sektion ud af kraft.
En sådan person bortvises fra organisationen øjeblikkeligt uden yderligere/fremtidige medlemsprivilegier.
Hvis et medlem ønsker at forlade klubben, til fordel for en anden klub, skal dette først gå igennem BULLIES MC DANMARK’s bestyrelse. Dette kun for ikke at skabe en dårlig stemning mellem BULLIES MC DANMARK & den klub, som medlemmet vælger at blive optaget i.
9 - Eksklusion pga. dårlig opførsel.
- 1. Definitioner på dårlig opførsel:
Nægter at overholde vedtægter
Er uforskammet over for officerer eller andre medlemmer.
Taler bevidst nedsættende om medlemmer eller klubben.
Indlader sig i fraternisering, som forårsager splid i chapteret.
Al anden dårlig opførsel, som findes uacceptabel af medlemmer i almindelighed.
Stjæler fra medlemmer eller fra klub events.
Beskæftiger sig med illegale aktiviteter, som f.eks. salg af narkotika, røveri, tyveri mm.
Forfalske informationer, lyve omkring indtrædelse som prospect, informationer omkring køretøj, kørekort m.m.
- 2. Fremgangsmetode ved dårlig opførsel:
Hvis et medlem er blevet indrapporteret overfor BULLIES MC DANMARK's bestyrelse for dårlig opførsel, skal dette først diskutere problemet med pågældende medlem, på førstkommende chaptermøde.
Hvis chapteret derefter ved en afstemning med flertal beslutter, at der er tale om dårlig opførsel, vil medlemmet blive ekskluderet eller degraderet til prospect status.
I milde omstændigheder kan medlemmet sættes på prøvestatus i 30 dage. ved næste chaptermøde vil medlemmet blive indsat i sin tidligere status, hvis han i tilfredsstillende omfang har rettet sin adfærd. Hvis der imidlertid ikke har fundet tilfredsstillende rettelse sted af den pågældendes adfærd, vil medlemmet blive ekskluderet eller degraderet til prospect status.
10 - Etablering af nyt chapter.
Ved dannelsen af et nyt chapter kommer alle medlemmer ind på prøvevilkår.
Nydannede chaptere er på prøve overfor BULLIES MC DANMARK’s bestyrelse i en periode på et år.
(dette kan forlænges hvis BULLIES MC DANMARK’s bestyrelse finder det nødvendigt)
Præsidenten fra mother chapteret eller et udvalgt full patch medlem fra BULLIES MC DANMARK har ret til at deltage i møder i prøve-chapteret & deltage i dets arbejde.
Et chapter består af mindst 5 Full patch medlemmer ekskl. Prospects.
For at danne et chapter skal mindst 5 personer, som lever op til medlemskriterierne kontakte BULLIES MC DANMARK’s bestyrelse & ansøge om chapterstatus.
Mini chapterstatus kan tillades af BULLIES MC DANMARK’s bestyrelse til minimum 3 personer som ønsker at starte et chapter, de 3 personer bliver så præsident, vice præsident & sekretær.
Mini chaptere har 12 måneder til at opbygge et fuldt chapter på mindst 5 personer.
11 - Opløsning af chapter.
Et chapter kan opløses af BULLIES MC DANMARK’s bestyrelse pga. dårlig opførsel i henhold til retningslinjerne for medlemmer i et chapter.
Et sådan chapter vil først modtage en skriftlig advarsel fra BULLIES MC DANMARK’s bestyrelse & har så 30 dage til at rette op på de kritisable forhold, inden for denne periode skal chapteret fremlægge bevis overfor BULLIES MC DANMARK’s bestyrelse at de kritisable forhold er tilfredsstillende bragt i orden.
I så fald at forholdene ikke er tilfredsstillende vil chapteret blive opløst.
Ved særlige omstændigheder kan chapteret ansøge om 30 dages forlængelse på denne frist.
En beslutning om opløsning af et chapter kræver, at der ved en afstemning blandt samtlige medlemmer af BULLIES MC DANMARK har stemmeflertal for beslutningen.
Når et chapter opløses, skal alle chapter-midler, skriftlige materialer, ejendom, etc. overdrages til BULLIES MC DANMARK’s bestyrelse.
12 - Etiquette på vejen.
Alle i områdets gældende hastigheds & sikkerhedsregler & færdselslove skal overholdes på runs, & der opfordres til det samme når & hvor som helst medlemmer færdes i trafikken i colors eller repræsenterende BULLIES MC DANMARK.
Håndsignaler kan bruges på runs i tillæg til køretøjernes egne signalmidler.
Der anvendes skrårude formation (forskudt kolonne) på alle runs.
Road Captain er ansvarlige for: at ved begyndelsen af hvert enkelt run at gennemgå reglerne & forventningerne til det pågældende run.
Road Captain skal rapportere til præsidenten om alle, der ikke er sikre eller erfarne i kolonnekørsel (en sådan kører kan blive bedt om at forlade kolonnen, med behørig hensyntagen til at vi ALDRIG efterlader nogen alene ved vejsiden).
Man hilser ALTID på andre motorcykellister, om de kører med rygmærke eller ej.
13 - Møder & afstemninger.
Officerer bliver valgt efter evne & ikke efter behov.
Et chapter skal ikke have alle officer pladser besat hvis dets medlemmer ikke magter eller evner opgaverne.
Der bliver ikke automatisk valgt nye officerer hvis de ikke opfylder deres forpligtelser over for chapteret.
Officerer kan til en hver tid frasige sig sin officer post, men ikke overdrage sin titel til et andet medlem.
Officerer har ret til at indkalde til et lukket møde med full patch medlemmer, hvis de føler det er nødvendigt.
For at et chaptermøde med afstemning skal være gyldigt skal et beslutningsdygtigt antal af medlemmerne være tilstede. Et beslutningsdygtigt antal svarer til minimum 51% af de stemmeberettigede medlemmer & der skal være mindst 2 officerer tilstede.
Flertal opnås ved 51% af de afgivne stemmer.
Særlige møder kan indkaldes til behandling af spørgsmål,
ikke kan vente til næste månedlige møde.
Der må ikke foreslås nye medlemmer under sådanne møder.
Til særlige møder skal alle medlemmer møde (obligatorisk).
BULLIES MC DANMARK’s bestyrelse forbeholder sig retten til at deltage i chapter møder & deltage i diskussioner & afstemninger i andre chaptere.
BULLIES MC DANMARK’s bestyrelse forbeholder sig ret til at indkalde & lede et chapter møde eller udpege en repræsentant til at tage sig af spørgsmål vedrørende det pågældende chapter eller BULLIES MC DANMARK som helhed.
Demokratisk fremgangsmåde skal bruges på alle møder.
Prospects må deltage i chapter møder, men har ikke stemmeret.
Præsidenten har ret til at forlange, at et møde afholdes, kun med deltagere af full patch.
BULLIES MC DANMARK’s årlige møde afholdes i december måned, hvor der fremlægges årsregnskab, afstemninger om udvidelser & indkøb af div. og andre klubaktiviteter kan afholdes ved samme lejlighed, officielle som sociale.
14 - Permanent invaliditet.
I tilfælde, hvor et medlem bliver permanent invalideret kan dette medlem beholde sine rettigheder i deres chapter & bære deres mærker & ”colors” under forudsætning af, at medlemmet fortsætter med at overholde vedtægterne, bortset fra de regler, som vedrører at eje & køre på motorcykel.
15 - Pensionering.
Medlemmets chapter kan tillade pensionering med flertal i en afstemning.
Pensioneringen skal derefter sanktioneres af BULLIES MC DANMARK’s bestyrelse.
mærker & ”Colors” forbliver BULLIES MC DANMARK’s ejendom, hvorfor det chapter, medlemmet pensioneres fra er forpligtet til at holde BULLIES MC DANMARK’s bestyrelse informeret om det pensionerede medlems adresse & telefonnummer. Mærker, ”Colors” & anden ejendom tilhørende BULLIES MC DANMARK kan tilbagekaldes til enhver tid efter BULLIES MC DANMARK’s bestyrelses beslutning.
Pensionerede medlemmer har ret til at genindtræde som aktive medlemmer én gang & kan derefter pensionere sig igen.
Et medlem, som har været i good standing i over 10 år er berettiget til at søge om pensionering & beholde sine mærker & "colors".
16 - Tatoveringer & Smykker.
Ingen medlemmer må få tatoveringer med BULLIES MC DANMARK navn eller logo, før de er full patch medlemmer.
Rygmærke må gerne tatoveres på ryggen, når man har nået 3 års medlemskab.
I tilfælde af at medlemmet forlader BULLIES MC DANMARK i good standing, skal udmeldelsesdatoen tatoveres under alle BULLIES MC DANMARK tatoveringer. For eksempel:
”out 22/10-2024”.
I tilfælde af at medlemmet forlader BULLIES MC DANMARK i bad standing,
skal ALLE BULLIES MC DANMARK tatoveringer fjernes eller dækkes, inden for max. 6 måneder, uden undtagelse!
Smykker der bærer BULLIES MC DANMARK logo &/eller navn må kun erhverves og bæres af full patch medlemmer, og kun købes igennem klubben.
Kopier af smykker konfiskeres og er direkte ekskluderings grund!
17 - 1% reglen.
BULLIES MC DANMARK er ikke en støtteklub for nogle 1% klubber.
Hvad vores medlemmer gør privat blander vi os ikke i så længe det ikke skader
BULLIES MC DANMARK.
BULLIES MC DANMARK er en neutral familie klub & kan ikke vælge side i nogen eventuelle konflikter.
Overtrædelse af dette kan medføre omgående ekskludering
18 - Internet brug.
Kun officerer kan oprette, sider / grupper på internettet & sociale medier der omhandler
BULLIES MC DANMARK.
19 - forhold til politi og lignende organisationer.
BULLIES MC DANMARK hverken støtter eller samarbejde med nogen form for lovgivende, udøvende, dømmende instanser eller lignende organisationer, eller deltager i events holdt af denne type organisationer.
20 - Copyright.
Alt tekst og andet materiale der omhandler BULLIES MC DANMARK er beskyttet af copyright.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes